Skatten af kinesisk kultur – Dragebådsfestivalen
DeDragebådsfestivalenl, også kendt som Duan Yang Festival, Dragebådsfestival og Chong Wu Festival, er en af de vigtigste traditionelle festivaler i den kinesiske nation. Den fejres normalt hvert år på den femte dag i den femte månemåned. I 2009 opførte UNESCO Dragebådsfestivalen som en immateriel kulturarv for menneskeheden, hvilket indikerer, at denne festival ikke kun tilhører Kina, men også en del af hele menneskehedens dyrebare kulturelle rigdom. Dragebådsfestivalen har en lang historie og integrerer en række kulturelle konnotationer såsom ofring, mindehøjtidelighed, velsignelse og sundhedsbevarelse, hvilket afspejler den kinesiske nations rige og dybe traditionelle ånd.
1. Festivalens oprindelse: at mindes Qu Yuan og udtrykke sorg
Det mest udbredte ordsprog om Dragebådsfestivalens oprindelse er at mindesQu Yuan, en stor patriotisk digter fra Chu-staten i krigens stater. Qu Yuan var loyal over for kejseren og patriotisk hele sit liv, men blev forvist på grund af bagvaskelse. Da Chu-staten blev ødelagt, var han knust over, at hans land var brudt, og folket var adskilt, og han begik selvmord ved at hoppe i Miluo-floden på den femte dag i den femte månemåned. Lokalbefolkningen var forfærdet over at høre nyheden, og de roede både for at bjærge hans lig og kastede risboller i floden for at forhindre fisk og rejer i at spise hans krop. Denne legende er blevet givet videre i tusinder af år og er blevet det centrale kulturelle symbol for Dragebådsfestivalen - ånden af loyalitet og patriotisme.
Derudover kan Dragebådsfestivalen også inkorporere den gamle sommerskik med at "uddrive gift og undgå onde ånder". Den femte måned i månekalenderen kaldes den "onde måned". De gamle troede, at pest og giftige insekter var udbredte på dette tidspunkt, så de ville uddrive onde ånder og undgå katastrofer ved at indsætte bynke, hænge kalmus, drikke realgarvin og bære poser, hvilket antyder fred og sundhed.
2. Festivalskikke: koncentreret kulturlivsvisdom
De traditionelle skikke ved Dragebådsfestivalen er rige og farverige, gået i arv fra generation til generation og er stadig dybt forankret i folks hjerter.
Dragebådsracing
Dragebådsløb er en af de mest repræsentative aktiviteter ved Dragebådsfestivalen, især i vandbyerne Jiangnan, Guangdong, Taiwan og andre steder. At folk ror smukt formede dragebåde på floder, søer og have er ikke kun en mindehøjtidelighed for Qu Yuans selvmord, men også et kulturelt symbol på kollektivt samarbejde og modig kampånd. Dagens dragebådsløb har udviklet sig til en international sportsbegivenhed, der spreder den åndelige kraft i den kinesiske nations enhed, samarbejde og stræben efter fremskridt.
Spiser Zongzi
Zongzi er en traditionel ret til Dragebådsfestivalen. Den er lavet af klæbrig ris pakket ind i røde dadler, bønnepuré, frisk kød, æggeblomme og andet fyld, pakket ind i zongblade og derefter dampet. Zongzi har forskellige smagsvarianter i forskellige regioner. For eksempel er de fleste af dem søde i nord, mens de er salte i syd. At spise Zongzi tilfredsstiller ikke kun smagsløgene, men bærer også folks erindring om Qu Yuan og deres værdsættelse af genforeningslivet.
Hængende bynke og iført poser
Under Dragebådsfestivalen sætter folk ofte bynke og kalmus på døren, hvilket betyder at jage onde ånder væk og undgå katastrofer, rense og udrydde pest. Det er også meget populært at bære poser. Poserne indeholder en række krydderier eller kinesiske urtemediciner, som ikke kun kan afvise insekter og forebygge sygdomme, men også har lykkebringende betydninger. Disse skikke afspejler de gamles visdom om at følge naturen og fremme sundhed.
Hænger farverige silketråde op og binder fem giftige reb
Børns håndled, ankler og hals er bundet med farverige silketråde, kaldet "femfarvede reb" eller "levetidreb", som symboliserer at afværge onde ånder og bede om velsignelser, fred og sundhed.
3. Kulturel værdi: Familie- og landfølelser og livsomsorg
Dragebådsfestivalen er ikke kun en festivalfest, men også en kulturel åndsarv. Den bærer ikke kun mindet om Qu Yuans loyalitet og integritet, men udtrykker også folks gode ønsker om sundhed og fred. I integrationen af "festival" og "ritual" kan den kinesiske nations familie- og landsfølelser, etik og naturlige visdom gives videre fra generation til generation.
I det moderne samfund er Dragebådsfestivalen et bånd af kulturel identitet og følelsesmæssig samhørighed. Uanset om det er i byer eller landsbyer, i indenlandske eller udenlandske kinesiske samfund, er Dragebådsfestivalen et vigtigt øjeblik til at forbinde kinesernes hjerter. Ved at lave risdumplings i hånden, deltage i dragebådsløb eller fortælle Qu Yuans historier, fortsætter folk ikke kun traditionen, men genoplever også den kulturelle identitet og åndelige kraft, der er rodfæstet i den kinesiske nations blod.
4. Konklusion
Dragebådsfestivalen, en traditionel festival der strækker sig over tusinder af år, er en skinnende kulturel perle i den kinesiske nations lange historie. Det er ikke bare en festival, men også en åndelig arv og en kulturel kraft. I den nye æra har Dragebådsfestivalen fået fornyet vitalitet, og den minder os også om at værdsætte kulturen, respektere historien og arve ånden. Lad os, midt i duften af risboller og lyden af trommer, i fællesskab beskytte den kinesiske nations kulturelle selvtillid og åndelige hjem.